Overdragelse kort fortalt
Afleveringen er et afgørende øjeblik for både bygherre og beboer. Det er her, hjemmet skifter hænder, og forventninger møder virkelighed.
Når Assento er med i de sidste måneder op til aflevering, sikrer vi, at processen præges af tryghed, overblik og kvalitet – ikke fejl og frustration. Vi gennemfører en overdragelsesinspektion sammen med fagentreprenørerne cirka 14 dage før afleveringen. Eventuelle mangler identificeres og udbedres, inden kunden overtager sit hjem.
Resultatet er en professionel og velforberedt overdragelse, hvor både kunde og bygherre kan føle sig trygge ved kvaliteten.
Efter overdragelsen har kunden 14 dage til at indberette mindre fejl, som de respektive fagentreprenører herefter udbedrer. Assento foretager afsluttende kontrol for at sikre, at alt er afhjulpet korrekt.
Facts om Overdragelse
-
Inden overdragelsen gennemfører Assento en overdragelsesinspektion sammen med fagentreprenørerne for hver enkelt bolig. Det giver mulighed for at identificere og udbedre fejl og mangler i god tid, så boligerne står klar til kunden på afleveringsdagen.
-
De fejl og mangler, der registreres under overdragelsesinspektionen, bliver udbedret allerede inden kunden overtager boligen. På den måde kommer overdragelsen til at handle om glæden ved det nye hjem – ikke om fejl og mangellister. Det skaber en bedre og mere tryg oplevelse for alle parter.
-
Skulle der mod forventning være enkelte mindre, synlige mangler i boligen, giver Assento kunderne 14 dage fra overdragelsen til at registrere og indberette dem. Den endelige mangelliste danner herefter grundlaget for fagentreprenørernes afsluttende afhjælpning, som kontrolleres af Assento.
-
Når entreprenørerne har udbedret de fejl og mangler, der blev indberettet efter overdragelsen, foretager Assento en afsluttende kontrol. Vi sikrer, at arbejdet er udført korrekt, og at kvaliteten er i orden. Overdragelsen følges helt til dørs, så kunden står tilbage med en tryg og positiv oplevelse.
Gør dit næste projektbyggeri til det mest sikre
Vi løfter alle opgaver indeholdt i årene fra afleveringen af dit projektbyggeri, og vores ekspertise minimerer risiko og uforudsigelighed i garantiperiodens løbetid, hvilket sikrer en maksimal udnyttelse af garantier.
Kontakt os